Forside  |  PERSONALE  |  Arbejdsmiljø  |  Til private  |  Til virksomheder  |  Sundhedsprofiler  |  Links  |  Kontakt


 

 

Sundheds-profilen.dk
v/ Pia Luther
Buen 2
9800 Hjørring

Telefon: 23 35 70 36

E-mail: info@sundheds-profilen.dk

www.sundheds-profilen.dk

www.kvitrygning.dk

<<Se historien nedenfor>>

Historie                                                         
Sundheds-profilen.dk er en udløber fra Livsstilscenteret, Aktiv Livsstil, der lukkede i 2008.

Hele filosofien bag Aktiv Livsstil blev til i forbindelse med min diplomuddannelse i Sundhedsfremme og forebyggelse i 2004-2006. De seks opgaver, og specielt den sidste afsluttende opgave, dannede grundlag for den efterfølgende forretningsplan for hele konceptet; Aktiv Livsstil og vores vidre udvikling af konceptet.

Afgangsprojekt »

Jeg er uddannet sygeplejerske, har erfaring fra kirurgisk og psykiatrisk afdelinger.

Jeg har altid, i min uddannelse til og i mit arbejde som sygeplejerske, interesseret mig for kroppens opbygning og funktion (anatomi og fysiologi) og for hvor unik og fantastisk vores krop er:

  

Det er utroligt, hvad vi kan byde vores krop af dårlig livsstil og alligevel fungere mere eller mindre i hverdagen. Det helt unikke er hvordan kroppen kan genvinde sin sundhed og balance, når vi vælger at ændre vores livsstil i en positiv retning på en af områderne; kost, røg, alkohol, motion og stress og hvordan energien og overskuddet stille og roligt vender tilbage. Det er da fascinerende.

 

I min uddannelse til og i mit arbejde som sygeplejerske, havde jeg det rigtig svært ved at modtage alle de patienter, der sandsynligvis i mange af tilfældene, var blevet syge af den livsstil de havde levet: Vi ved at mange aktuelle helbredsproblemer er relateret til vaner og livsstil. På trods af en stor viden på området, anslås livsstil i dag at være ansvarlig for ca. 40% af alle sygdomme med forringet livskvalitet til følge . WHO(World Health Organization) har beregnet at i år 2020, vil 70% af alle sygdomme, globalt set, være forårsaget af livsstil, hvis tendensen ikke brydes.
 

Vi lappede dem sammen så godt vi kunne og sendte dem hjem igen til deres vanlige livsstil. Vi havde sundhedsfremme og forebyggelse med i sygeplejearbejdet i forbindelse med den pleje og omsorg vi gav disse patienter, men livsstil er så dybt forankret i os, da det er handlinger vi har tillært os gennem hele vores liv og livsstil bliver på den måde en del af vores identitet. Derfor kunne vi selvfølgelig ikke stille så meget op og desuden var de blevet syge, så det sundhedsfremmende element var for sent at sætte ind med på de fleste punkter. Vi talte meget om primær, sekundær og tertiær forebyggelse, som beskriver forebyggelsesindsatsen i forhold til graden af opstået sygdom.
 

Forebyggelse handler om at undgå sygdom og har fokus på risikotænkning hvorimod, sundhedsfremme handler om at holde raske mennesker raske, fokusere på og mobilisere den enkeltes ressourcer og handlekompetencer.

Det er netop denne vinkel vi har fokus på i Sundheds-profilen.dk.

 

I mit arbejde i Aktiv Livsstil, har jeg erfaring med undervisning og vejledning af, samt støtte og inspiration til vores kunder, gennem forskellige aktiviteter som sundhedsprofiler, sundhedscafeer, rygestop, slankehold/Livsstilshold, pilateshold og kredsløbshold etc. Og gennem samarbejde med AOF, erfaringer med at få syge borgere tilbage på arbejdsmarkedet igen.

 

I dag er jeg ansat i Kærkommen, en pleje- omsorgsvirksomhed med afdelinger i Jylland og på Sjælland. Kærkommen ejes af Trykfonden og lønmodtagernes dyrtidsfond. Her fungere jeg som leder af sundhedsfremme og arbejdsmiljø. Sundheds-profilen.dk og Kærkommen har indgået en samarbejdsaftale i forbindelse med udbud af Sundhedsprofiler og andre sundhedsfremmende aktiviteter til virksomheder og vi har gang i flere spændende projekter.(Referencer)

 

Udover det traditionelle sikkerhedsarbejde(arbejdsmiljøarbejde) i Kærkommen, har jeg blandt andet afholdt sundhedscafeer en gang om måneden i de forskellige afdelinger og har herigennem fået et overblik over sundhedstilstanden blandt medarbejderne. Vi har sat forskellige aktiviteter i gang i hele organisationen inden for KRAMS og vores medarbejdere, der udfører natarbejde, er blevet tilbudt det lovpligtige årlige sundhedstjek. Desuden har alle medarbejdere i ledelsen fået tilbudt sundhedsprofiler.

Oktober 2010 opstarter vi projekt "Dynamisk sundhedspolitik i Kærkommen", der skal være med til at klæde vores medarbejdere endnu bedre på i forhold til at deltage aktivt i udarbejdelsen af en samlet dynamisk sundhedspolitik for hele organisationen. I den forbindelse har vi indgået et samarbejde med SundhedsDoktor.dk og Chris MacDonald. Midlerne til dette projekt er søgt i Forebyggelsesfonden.

 

 

 

 

Vi arbejder vidensbaseret og anerkendende og er meget bevidste om kompetencer og kvalifikationer, hvilket giver anledning til, også at inddrage andre professioner end sygepleje i vores udbud af produkter.

 

Vi glæder os til at møde jer og gøre en forskel for sundheden og energien.

 

Ring for et uforpligtende møde.

 

Med venlig hilsen

Pia Luther

 

Opdateret d. 26.06.2011



 

 



 




 
Pia Luther:

  • Uddannet sygeplejerske med diplom i Sundhedsfremme og forebyggelse. Afgangsprojekt »
  • Sundhedskoordinator og leder for arbejdsmiljø og sundhedsfremme.
  • Personlig træner og pilates instruktør.
  • Rygestopterapeut i Kvit Rygning
  • Stor erfaring med udarbejdelse af sundhedsprofiler og efterfølgende opfølgning, vejledning og støtte i livsstilsændringsforløb indenfor vægttab, kost, motion og rygestop.
  • Tidligere medindehaver af Livsstilscentret Aktiv Livsstil i Hjørring 



 

 

 

Sygepleje knytter sig som begreb både til sygdom og sundhed. Sygeplejens sundhedsopfattelse følger WHOs definition på sundhed fra 1946:

 

 

>>Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener».

 

 

 

Således bliver sundhedsfremme en central opgave i sygeplejen.
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vi får 100 milliarder nye celler i kroppen hver dag og de opbygges af den næringsstoffer vi vælger at indtage gennem kosten i form af;

 

proteiner, kulhydrater og fedtstoffer .

 

Der er stor forskel på kvaliteten af protein, kulhydrat og fedtstoffer, hvilket gør vores daglige valg, af kvalitetsmadvarer til en meget vigtig opgave, så vores krop og psyke får de bedste betingelser for at fungere optimalt.

 

 

 

 

 

Desuden indeholder vores nye 100 milliarder celler op til en million fejl hver dag i den her proces.

Din krop vil klare de fleste af dem. Men der vil altid være nogle som får lov til at blive ved med at lave små fejl.

De kan blive der resten af dit liv uden problemer og uden at du bliver syg af cancer.

                                Kilde Chris MacDonald

 

 

 

 

 

 

Hvordan du lever dit liv kan være med til at bestemme om det bliver nemmere eller enormt besværligt for de her celler at få lov at udvikle sig.

 

Når  man er over 25 år kan man være ret sikker på at man har en eller anden form for mikrotumor i kroppen.

Det vil nok være relativt ufarligt, men det kunne blive farligt.

 

Så hvis man er over 25 år,kan man lige så godt gøre de ting man ved er vigtige inden for livsstildområderne; KRAMS; Kost, Røg, Alkohol, Motion og Stress/Trivsel, for at forebygge sygdom.

                                   Kilde Chris MacDonald

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Copyright © Sundheds-profilen.dk v/ Pia Luther  |  Layout: spar2design